Renoveringen

 6/1-2018

Gamle Hippocampus har i de senere år vist en række træthedstegn. Ikke sådan noget med gadinstænger der falder ned og træværk der trænger til lak, luger, skuffer og lignende der falder af. Eller rettere, jo det sker i ny og næ. Men det er andre, og langt mere alvorlige tegn på træthed.

Næsten alle lystbåde er bygget af glasfiberforstærket polyester, således også Hippocampus. I modsætning til hvad mange tror, så bliver glasfiberforstærket polyester med tiden blødere, det gælder alle både uanset størrelse og konstruktion, hvornår det sker afhænger naturligvis af alder og især hvor meget båden bliver brugt. Det er som udgangspunkt ikke farligt, men det kan få indflydelse på bådens sejlegenskaber, og måske med tiden medføre andre problemer af mere alvorlig karekter, Fx egenlig delaminering. Her skal man nok lige være skarp på forskellen mellem "blød glasfiber" og delaminering da en kraftigt delaminering kan gøre en båd ubrugelig.

Jeg har været opmærksom på problemet med Hippocampus i mange år, og jeg har brugt meget tid på at forsøge at indhente viden fra mennesker der har forstand på disse ting, herunder også løsningsforslag. Det har været klart for mig at der ville komme en dag hvor jeg måtte gøre et eller andet. Det blev så sidst i 2017. Båden kom på land og har gennemgået en omfattende renovering.

Jeg tænker at jeg, her på siden, måske, vil forsøge at beskrive punkt for punkt hvordan problemet er blevet håndteret, men en sådan beskrivelse vil nok være en omfattende sag, så hvornår jeg gør det ved jeg ikke lige.

Men Hippocampus er i skrivende stund kommet tilbage i vandet, masten er på og årets første sejltur er lige om hjørnet.